Hirsekrogen, Hørtoften & Snedkerparken, Sorø
66 Rækkehuse i Sorø.
66 Rækkehuse i Sorø.
Status: Under opførelse
År: 2023-2025
Bygherre: Privat projektudvikler
Lokation: Sorø
Ydelse: Totalrådgivning
Disponeret areal: 6.435 m2
Samarbejde: Midtjysk Brandrådgivning
I den naturskønne by Fredriksberg, syd for Sorø, opføres et moderne boligområde med 66 tæt-lave boliger fordelt på to etaper. Projektet er smukt integreret i landskabet med direkte adgang til rekreative stiforbindelser, der fører til omkringliggende skove og Sorø Sø. Beliggenheden er ideel med gåafstand til det nye friplejehjem, dagligvarebutikker, skole, fritidsaktiviteter og øvrige lokale faciliteter.
Boligerne varierer i størrelse fra 70 m² til 120 m² og som både ét- og toplansløsninger. Denne variation skaber mulighed for en mangfoldig beboersammensætning og understøtter et levende og inkluderende nærmiljø. Hver bolig har egen privat terrasse, og der etableres attraktive fælles opholdsarealer, som fremmer naboskab og fællesskab.
Projektet er udviklet med et stærkt fokus på bæredygtighed – både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Der er tænkt i totaløkonomiske løsninger, der sikrer langtidsholdbarhed og lavt ressourceforbrug. Regnvandshåndtering indgår som en integreret del af landskabsdesignet, hvor rekreative områder og grønne regnvandsbassiner bidrager til både funktion og æstetik.
Dette projekt repræsenterer en helhedsorienteret tilgang til boligbyggeri, hvor arkitektur, natur og fællesskab går op i en højere enhed.